Månedsarkiv: juli 2019

Bække Aftenhøjskole. Program 2019 – 2020.

Møderne holdes på Tagskægget, Lindecentret Bække. Entre 40 kr inkl. kaffe og kage.

ma. 7.10. kl. 19.30. Efterårsmøde i Kragelund Forsamlingshus sammen med menighedsrådene.
Gratis entre, kaffe 25 kr.

ma. 21/10. kl. 19.30. Fra lønmodtager til landmandsliv. Ingeborg og Brian Holm, Lindknud
Ingeborg og Brian Holm fortæller om deres vej fra livet som lønmodtagere til det effektive landmandsliv, -om at have værdierne med på denne rejse,- om tilfældigheder, held og valg. Aftenen krydres med sange fra højskolesangbogen.

ma. 4/11. kl.19.30 Karen Blixen: Skibsdrengens fortælling. v/Lasse Lorenz, Rødding
Skibsdrengens fortælling handler om drengen Simon, der efter en storm ude på det åbne blå hav kravler op i stormasten og reder en vandrefalk, som i vrede hugger ham i fingeren. Men den glemmer ham aldrig. Heller ikke da han slår en mand ihjel for at komme hen til sin elskede.

ma. 18/11. kl.19.30. Så længe jeg lever…
Journalist Astrid J. Vestergaard fra Gesten har haft kræft flere gange og lever i dag med diagnosen ”uhelbredeligt syg”. Hun forsøger at leve et liv, hvor sygdommen ikke får lov til at fylde for meget, og i en alder af 49 år insisterer hun på, at livet er her og nu og skal leves fuldt ud hver eneste dag,
Astrid J. Vestergaard er journalist ved JydskeVestkysten i Vejen, forfatter, mor til tre og passioneret rytter.
Hun fortæller i sit foredrag, hvordan det er at leve – og arbejde – med en kræftsygdom, og hvordan man får kabalen med arbejde, familie, fritidsinteresser og kræftbehandlinger til at gå op.

ma. 2/12. kl. 19.30. Adventsgudstjeneste og underholdning i Konfirmandhuset.
Tidligere valgmenighedspræst i Skanderup. Holger Haldrup, Kolding. Gratis entre, kaffe 25 kr.

ma. 13/1. kl. 19.30. Byrådsmedlem Elin Winther, Kragelund
Jeg vil fortælle om, hvordan det er at sidde i byrådet som ny kandidat, uden den store partipolitiske erfaring. Jeg blev valgt i 2017, primært på stemmer her fra Bække. Men er det muligt at komme igennem med nogle af sine mærkesager og ændre noget, i en kommune hvor pengene er små?
Gør det nogen forskel, at have en lokal repræsentant i byrådet?
Hvordan er samarbejdet på tværs af partierne?
Disse og mange andre spørgsmål vil jeg prøve at komme med et bud på, men ikke mindst håber jeg, at vi kan få en debat om, hvad der bør være de vigtigste prioriteringer.

ma. 27/1. kl.19.30. Arbejde og jagt i den canadiske vildmark. v/ Hans Henrik Damgaard.
Hans Henrik Damgaard er født og opvokset i Kragelund.
Han har arbejdet som jagt- og vildmarksguide i British Columbia i 3 år.
Med flotte billeder, film og gode historier tages vi med på eventyr i Canadas vildmark.
Hør ham fortælle om:
– Det ultimative jagteventyr på Canadisk storvildt.
– Hvordan det er at møde Grizzlybjørne på meget tæt hold.
– At det faktisk er muligt at overleve uden internet.
– Røverhistorier blandet med masser af selvironi.

ma. 17/2 kl. 19.30. Generalforsamling med efterfølgende underholdning.

Se programmet som printervenlig version.